Saxo - paperback
Sci-Fi nørden i mig kan ikke undslå mig muligheden for at fantasere om tidsrejser og det umuliges kunst at omgøre fortiden, rejse fremad til sære virkeligheder med teknologi hinsides vores vildeste forstand.
Mest af alt jagter jeg den perfekte tidsrejsehistorie, der ikke gør sig i noget så tarveligt som paradokser og - ikke mindst min yndlingsfaldgrubbe - den indesluttede tidsløkke. Faktisk kan jeg ikke udstå den, men den tjener et formål, men det kræver finesse at fortælle en historie med det såkaldte "Novikov self-consistency principle", fordi historier med denne type tidsrejseplot skaber et uudsletteligt univers begrænset til historiens horisont og intet før eller efter. En god identifikation af dette er filmen: Predestination fra 2014, som tager princippet til sine ekstremer.
En bedre og mere interessant (min mening) fortolkning af den uudbrydelige løkke, er anime-hittet Steins;Gate, som undgår paradoksale bagateller, ved at krydse over i forskellige tidslinjer væk fra den "originale", og det er heltens opgave at løse det uløselige paradoks, som skaber to forskellige (slemme) udfald, som han for alt i verden forsøger at undgå.
Det er her, Bort Om Døden, I Talløse Uendeligheder, opstår. Man må ikke stjæle ideer, man må godt låne - og selvom inspirationen kommer fra talløse tidsrejsehistorier før denne (og det bliver ikke min sidste Sci-Fi med dette specifikke tema), så twister jeg novikov-løkken en ektra omgang til et topografisk vidunder, hvor to historier, to mænd, to skæbner, væver sig ind i hinanden for at løse et af de ældste paradokser fra filosofien. Hvis man har læst All-Star Superman, så kender man svaret.
Hendes navn havde stået tydeligt på forsiden som medforfatter, men Albert havde en særskilt fornemmelse af, at alt dette var hendes værk og ikke omvendt. Han var bevidst og i den grad opmærksom på, at han var havnet i en eller anden form for løkke – problemet lå bare i logikken. Ideen om at elektromagnetisme kunne rejse igennem simulationen, hvor ikke-tid regerede, nagede ikke så meget som implikationerne af, hvad det kunne kreere og destruere, hvis det ikke blev gjort med rolige hænder.
Albert Heimm, excentrisk fysiker med tvivlsomme sociale egenskaber, funderer spørgsmålet om den myrdede Natsumi Akiyama, og hvem, der husker de døde. Med en 500 terawatt laser og en hypotese om det tidlige univers' bestanddele og egenskaber, bliver mordet uvildigt omgjort med fatale konsekvenser til følge. En fundamentalistisk religiøs biolog fra fremtiden og en tyrannisk diktator-filosof forsøger at forhindre Albert og Natsumi i at ødelægge verden med deres tidsmaskine, men hvilken version, for ud af alternativets spørgsmål, og Alberts egne tvetydige motiver, møder to iumodståelige kræfter hinanden i et uløseligt paradoks.
Kan Gud skabe en sten så tung, at han ikke selv kan bære den?
Saxo - paperback