.//machiko

Uraffineret Otaku Action

.//Machiko var oprindelig tænkt som en del af projektet .//transmigration, hvor Metropolis var den første af 10 dele. Det hele skulle foregå over æoner af universets levetid, men voksede mig hurtigt over evne. I stedet blev det omtænkt som en hyldest til anime, Star Trek og filosofien omkring bevidsthed og identitet.
Intet så prosaisk kom nogensinde udmøntet til udtryk, men alt i alt syntes jeg historien fik sin stemme og karaktererne sine dilemmaer.
Noget der altid falder mig nødvendigt er kompromisløsheden i fortællingen. Det kan til tider godt betyde at jeg ikke er i stand til at vælge fra, hvad der bør.
.//Machiko blev blodig, pervers, en smule utroværdig. Intet af det betyder noget, når man skriver fra hjertet. Måske det ind imellem er problemet.
Historiens karakterer, setting og generelle plot har senere fået nyt liv i historien WiFi, som er en anelse mere børnevenlig og uden alle de uberettigede referencer og vold.